Igennem årene har jeg hørt utrolig mange iværksætter historier.
Der er ikke noget jeg elsker mere end at høre mennesker fortælle om deres passion, om hvorfor de har valgt at gøre hvad de har gjort.
Fælles for langt størstedelen, er ønsket om frihed, ønsket om selvbestemmelse – at kunne skabe og udvikle og selv være herre over sin egen tid.
At kunne gøre det der giver mening – når det giver mening, og ikke fordi man SKAL være på job min 8 timer hver dag.
Det går op for mig, at jeg efterhånden omgiver mig så meget med folk der på den ene eller anden måde er selvstændige.
At jeg selv til tider glemmer at sætte pris på den frihed, fordi jeg efterhånden nærmest har glemt følelsen af hvordan det var, at være tvunget til at skulle sidde fast på et kontor og vente på at klokken sneglede sig frem til at bliver 16.
At glæde sig til frokostpausen, fordi man så er halvvejs igennem dagen – og at føle at tiden står stille og man blot skal have overstået ugen for at komme frem til weekenden…
Spild af tid – spild af liv!
Tænk på hvor mange timer du spilder hver uge?
37 timer hver uge – 148 timer om måneden – eller faktisk ca 7696 timer om året….
Det er virkelig meget tid at bruge på noget hvis det ikke er supersjovt og spændende og giver dig energi er det ikke?
Tid som du kunne bruge til så meget andet der måske gav meget mere mening for dig
Tid som går fra familie, venner eller passion/ hobbies?
Og værst af alt. Tid som du ALDRIG får tilbage igen.
Jeg kan faktisk huske, at jeg meldte mig syg nogle gange fordi jeg synes det var kedeligt. At jeg følte mig træt når jeg kom hjem, udbrændt – energi forladt.
Det sjove er, at jeg faktisk ikke kan huske at jeg har haft en rigtig sygedag i de sidste 8 år hvor jeg har været iværksætter.
Selvfølgelig har jeg været sløj, men ikke mere end at jeg har kunne tjekke lidt mails og være lidt på, simpelthen fordi jeg ikke føler det er et trælst arbejde, men rent faktisk noget jeg har lyst til og som giver energi
-“Men altså knokler man ikke helt vildt for at være iværksætter? “Spørger mange.
– Og jo, man skal arbejde for det. Brænde for det! Ville det! Bestemt.
Kan det være svært at styre – Ja, det kan det med garanti.
Men som alting i livet, så er det også et valg. En beslutning om hvilket liv man ønsker og hvad man har lyst til at fokusere på.
For mig er den største gave som iværksætter friheden. Tiden til at kunne vælge. Til at kunne rejse, til selv at kunne tilrettelægge sin dag til at bruge tiden på noget der giver mening, og som skaber værdi for mig – hver dag, hver uge – alle 7696 timer om året.
Frihed til også f.eks. at kunne holde spontant fri et par timer mandag morgen fordi jeg har lyst til at bruge tiden på at se solen stå op sammen med min hund i skoven, lave yoga og få en god start på ugen. Frihed til at spise en frokost med en god kammerat, eller til at bruge en torsdag på at se Københavns kanaler fra kajak mens der er stille på vandet.
Er det iværksætterfrihed? Måske ligefrem luksus iværksætteri?
Tjah måske – men for mig er det præcist det der gør at jeg føler mig rig, heldig og helt utrolig privilegeret.
Er det sådan hver dag? Nej naturligvis ikke, men jeg har altid selv muligheden for at kunne vælge, både til og fra.
Mange tror at frihed kommer med penge, jeg tror at frihed er noget man selv skaber og vælger til.
Tænker det ind i sit liv, fordi det er væsentligt og prioriterer det.
At man giver sig selv lov til at leve, til at have frihed og til at arbejde i den mængde når og hvor det giver mening for dig.
Ikke fordi der står et eller andet sted at 37 timers arbejdsuge er det der er det ”normale”
– Spørgsmålet er nok mere hvor vigtigt frihed er, og om den er vigtig nok for dig til at turde gå efter den og prioritere den?
Mit navn er Linn Radsted, jeg er eventyrer, CEO & Founder af DogCoach & BusinessMentor.
Siden 2010 har jeg været iværksætter, med en stor passion for at skabe virksomheder med maksimal frihed for virksomhedsejere. DogCoach er mit eget testlaboratorie på, hvordan man bygger en international vækstvirksomhed som fortsat drives remote, og samtidig giver mig frihed til at rejse, surfe og nyde livet. Formlen til et liv med mere frihed, brænder jeg for at dele med andre virksomhedsejere