De sidste 13 dage har jeg brugt på at forfølge min drøm i Portugal. Missionen var at komme hertil, se området, se et hav af huse og forfølge drømmen om evig sol, surf og et enklere liv med en fast base her fra Ericeira.

Realiteten er, at drømme ofte bliver udfordret ekstra når de skal realiseres.

At jeg igennem de uger har fået mange læringer undervejs, har mødt fantastiske mennesker og også måtte give slip på idéen om at have en plan for denne drøm.

For det at finde et sted at bo her er virkelig en udfordring. For ikke at tale om den pris eller den kvalitet af bolig man har mulighed for at se.


Området er så populært at priserne de seneste år er steget massivt, i takt med at Airbnb er blevet så nemt for de lokale at anvende. Det betyder at longterm rent ofte er ”leftovers” fra de huse som ikke bliver lejet ud på Airbnb

Hvilket har gjort boligfællesskaber massivt populære, og betydet at mange her bor på kryds og tværs af interesser, alder og fag.

Her er fællesøkonomi, remote working og hele ”simplelifestyle” basiskonceptet for de fleste. Det gør det mindre simpelt blot at ankomme udefra.

Du skal kende nogen som kender nogen, og ligesom starte lidt forfra med at give slip på hvilken type bolig du havde forestillet dig at ende op med.

Her i området er mange digitale nomader, og jager drømmen om at forbinde livsnyder tilværelsen med de digitale muligheder. Det har skabt en kreativ og meget international vibe, for med kun 35 min til Lissabon og lufthavnen er det uendelig let at komme tur/ retur til dette lille drømmenes paradis.

Derudover er klimaet her perfekt til surf det meste af året.
Hvorimod luftfugtigheden gør det hårdt at være her om vinteren, fordi det simpelthen bliver koldt. Og det gør jo drømmen om et vintereksil under varme himmelstrøg en anelse tricky.

Som ofte når drømme bliver udfordret og virkeligheden rammer, bliver man slået lidt ud af kurs.
Glansbilledet krakelerer, og der skal bruges energi på at gentænke mulighederne, og på at fastholde hvad drømmen egentlig bestod i – og ikke mindst hvordan den så vil kunne udleves

Undervejs har jeg mødt mange sammensætninger af livsstile.

Mennesker som ikke har en fast base, eller som har 3, fordi de pendler imellem deres yndlingslande for at have de bedste betingelser for at skabe rammerne om det liv de ønsker.

Ildsjæle som aldrig har prøvet at have et 8-16 job, men i stedet har valgt en anden livsstil hvor frihed er essentiel.

Og jeg kan mærke hvor meget frihed der er i at give slip på rammerne.
At være åben overfor at planer ændres og nye muligheder opstår.
Mærke hvor meget vi er begrænset af at tænke at ”ting” kun kan være på en bestemt måde.
At når virkeligheden ikke matcher glansbilledet , er det der vi fristes til at give op.

At livet kan sammensættes på 117 forskellige måder, og at du altid kan ændre din livsstil hvis du ønsker det.

I det lille coworkinghus hvor jeg boede en del af tiden, oplevede jeg hvordan alle typer af livsstile var sammensat på kryds og tværs af nationaliteter.

Der er søskendeparret som har rejst hele deres liv, og nu er endt med at købe et hus og drive det sammen som BB. De bor i kælderen, deler deres hus og liv med gæster som deler samme passion for entrepreneurship.

Den 24-årige digitale nomade, som har boet i en rygsæk i 1,5 år og rejst verden tynd, men som savner en base hvor han bare kan slappe af og se Netflix uden at være gæst.

Og endeligt parret fra Tyskland, som de sidste 4 måneder har cyklet Europa tyndt for at prøve en mere bæredygtig jordomrejse, og som hver dag tilbagelægger 50-70 km med trampen i pedalerne for at komme Europa rundt.

Jeg har nydt, hvordan tankerne omkring: det at have en base og samtidig lysten til frihed og eventyr, har dannet grobund for mange gode snakke os alle imellem.

Om hvordan den unge digitale nomade lærte mig om frygten som for mange er ganske vital:
Nemlig: The fear of missing out

For er det altid enten eller?

Står valget kun imellem at skabe den traditionelle livsstil eller at gå efter det ekstreme nomadeliv?

Undervejs er det gået op for mig at det ikke behøver at være enten eller.
At verden er lille, og du selv kun sætter dine begrænsninger.

At simpleliving ikke er mindre hårdt eller altid mere enkelt – men at friheden udelukkende består i dit eget mindset og din evne til at undlade at lave en ramme for dine drømme fra starten af

For hvad nu hvis kombinationen er nøglen.
Altså at det ultimative hus eller land ikke findes – men at kombinationen af frihed, base, sol, passion og vand i stedet er rammen. Det gør jo unøgteligt drømmen anderledes – men ikke nødvendigvis dårligere.

Jeg har langt fra givet op på Portugal projektet, men jeg har erkendt – at ting tager tid, og billedet i mit hovedet ikke matcher virkeligheden hernede – endnu ihverfald.

I stedet er der dukket mange andre muligheder op – ligesom jeg ikke er i tvivl at jeg er havnet i et unikt mekka for mennesker med passion og hjerte for at udleve drømme for både livet og deres business.

Drømme ser ikke altid ud som glansbilleder.

Men i stedet for bare at forkaste dem, så er det måske der man netop bliver klogere på om det altid er enten eller – eller om virkeligheden måske byder på helt andre muligheder du slet ikke have turde drømme om?