Efter blot 10 dage i solskin, er det meget let at forstå hvorfor så mange vesterlændinge har valgt at flytte til Bali og drive deres forretning derfra…
Mentaliteten overalt er så åben og easy-going, alle prioriteter sundhed både mentalt og fysisk som væsentlige elementer i hverdagen☀️ – her er det at have succes i livet = at passe godt på sig selv også.
Igen og igen møder jeg folk som finder eller genfinder noget de har ledt efter længe mens de er her – senest her til morgen, hvor jeg under morgenmaden i yoga-cafeen delte bord med en ældre amerikaner.
Jeg havde godt set ham kæmpe i den lidt krævende yogatimer tidligere og tænkt for mig selv, at det var ret sejt af en ældre fyr at stille op kl 7 til 2 timers forholdsvis avanceret flow yoga..
Chris fortalte at han var hjertekirurg i Californien og var her i 3 måneder for at lære at surfe, noget han altid havde drømt om, men aldrig havde taget sig tid til i en travl karriere…
Her 2 måneder senere havde han tabt 10 kg, lært at nyde sund mad og havde ikke længere brug for sine antidepressiver …
Han skulle egentlig hjem til et nyt job, men havde fundet ud af at han ikke ville gå glip af mere af sit liv og havde besluttet sig for en ny og anden livstil hvor han fortsat ville kunne nyde at surfe dagligt og passe på sig selv
Det fik mig til at tænke over, hvor mærkelig det egentlig er vi er så gode til at sætte business mål for karriere, titler, indtjening, antal kunder, ordre etc – og så uendelige dårlige til at sætte mål for at passe på os selv (og fastholde at prioritere dem i en travl hverdag) at det i vesten er så markant andre parametre vi måler det at have “succes” i livet efter.
Alle ønsker vi mere tid og overskud, men få prioriterer det som en integreret del når det gælder – (som når min frokost ofte på farten bliver en Red Bull og en hurtig snack)
Hvorfor er det i vores verden ikke et succesparameter at definere – hvor meget tid vi skal have til fornøjelse og bare til at være …
…og hvad er det som egentlig afgør om vi har haft et rigt liv den dag vi skal herfra?
Er det mon mængden af materielle goder eller mængden af oplevelser vi har haft?
Personligt er jeg ikke i tvivl længere – og når jeg møder en fyr som Chris og hører hans historie, så bliver det meget klart at det aldrig er for sent at stoppe op og turde gå efter sine drømme – uanset om de handler om at turde surfe på den vildeste wave når man bliver 70 eller have et liv som indeholder præcis den frihed til at skabe oplevelser i livet …
Hvad betyder det at have succes for dig? Og har du mon husket at prioritere det i din hverdag?
Mit navn er Linn Radsted, jeg er eventyrer, CEO & Founder af DogCoach & BusinessMentor.
Siden 2010 har jeg været iværksætter, med en stor passion for at skabe virksomheder med maksimal frihed for virksomhedsejere. DogCoach er mit eget testlaboratorie på, hvordan man bygger en international vækstvirksomhed som fortsat drives remote, og samtidig giver mig frihed til at rejse, surfe og nyde livet. Formlen til et liv med mere frihed, brænder jeg for at dele med andre virksomhedsejere