I de sidste uger har jeg haft mange samtaler om mod.
Særligt om ikke at være modig, at føle sig usikker, bange og dermed være handlingslammet.

Om hvor svært det er at træffe beslutninger, før man ved om de er de rette.
Om derfor at afholde fra at kaste sig ud i ukendte eventyr.

Lad mig slå fast, at mod er noget vi alle har brug for at træne. Hele livet.
Mig selv inkluderet.

Og at der stadigvæk er tusind ting jeg er bange for.
Masser af små og store ting som bekymrer mig, eller som jeg ikke føler at jeg har kontrol over.

Men

Jeg har for længst besluttet mig for at ikke at ville lade mig begrænse af frygt.
At den eneste måde jeg får det liv jeg ønsker, er ved at gøre de ting som føles lidt farlige.

Med tiden skal der mere til at gøre mig bange.
Nu føles det f.eks. ikke længere utrygt at flytte et helt nyt sted hen uden at kende nogen, rejse alene, spise en middag alene, holde oplæg for en større forsamling, lave LIVE videoer eller TV, kautionere for større investeringer til virksomheden, indløse min pension eller ikke at have en fast base og klar bolig plan.

Alt sammen fordi jeg har prøvet det. Og overlevet.
Dermed er min komfortzone blevet tilpas udvidet, nu skal nu skal endnu mere til at gøre mig bekymret.

Det er præcis min tese om mod.

At vi alle sammen er modige.
Men at det – præcis som en muskel, er noget man kan træne til at blive større.

Så når jeg har klienter som f.eks. er bange for at tage skridtet til  selvstændige på fuldtid,  forsøger jeg altid at finde en måde hvorpå de kan bygge en bro imellem drømmen og frygten.

Her får du 3 fif til at hjælpe dig på vej med at tage action på ting som skræmmer dig

  1. Spørg dig selv om hvilket enkelt lille skridt du kan tages her og nu, som  lidt grænseoverskridende – men som ikke skræmmer så meget at det afholder fra at handle?
  2. Bliv konkret på hvad det værste der kan ske er? Og lav så en plan for hvad du gør in-case dette skulle ske. Ofte er vores worst-case scenarier iøvrigt langt mindre skræmmende når vi siger det højt
  3. Tænk tilbage på andre gange hvor du med succes har gjort noget som var svært, eller føles farligt. Hvad gjorde du der? Hvad sagde du til dig selv – og hvad kan du kopiere og genbruge i den nye situation

Jeg tror ikke at alle nødvendigvis skal øve sig i at være vovehalse.
Men jeg er af den klare overbevisning, at det er nødvendigt at komme udenfor komfortzonen, hvis man ønsker reel forandring.

Ellers nøjes man bare.
Og helt ærligt. Det er livet for kort til